RUMA’s historie

Firmaets historie har rødder tilbage til ”Maskinfabrikken RUMA ApS”, stiftet 4. oktober 1982 af fabrikant Aage Anders Petersen. Aage Petersen var en driftig opfinder og fabrikant, der med fortid i den rustfrie branche til sukkerfabrikkerne, så en efterspørgsel på maskiner fremstillet i rustfrie materialer til det danske marked for spildevandsrensning – heraf RUMA (RUstfrie MAskiner). Han startede derfor produktion op i Næstved af bl.a. indløbs riverist, forskellige former for skrabere til eksempelvis fedtfang og klaringstanke. Udover produktionen af maskiner udførte Maskinfabrikken RUMA ApS også smedeentrepriser på de danske renseanlæg. Efter en 10-årig periode overtog fabrikant Ove Engskov firmaet og i 1991 blev det til aktieselskabet ”RUMA Industri A/S”. I en kort årrække fortsatte produktionen af egne maskiner. Igennem halvfemserne ændrede strategien sig, således blev der taget agenturer ind fra det udenlandske marked til introduktion på det danske.

RUMA Industri har med sin historie mange års erfaring i spildevandsbranchen og med en glidende overdragelse af kernekompetence er disse bibeholdt i firmaet.

Kernekompetence

Branchen som RUMA Industri opererer i, er i høj grad en niche branche, hvor RUMA leverer individuelle løsninger af komplekse opgaver med produkter fra eget agentur. Ved RUMA er der adgang til kompetent sparring og opbygget knowhow gennem specialister med teknisk viden og indsigt. I det at RUMA benytter produkter fra udenlandske producenter, er der også adgang til erfaringer fra ”World Wide”.

Staben af medarbejdere har en faglig praktisk og engageret tilgang til enhver opgaveløsning og fungerer som sparringspartner for opgaven.

Fokus – ”Med kunden i centrum”

Med forståelse og respekt for den enkelte kunde, ligges der fagligt stolthed og vægt på at skabe fleksible, funktionelle og succesfulde løsninger. Gennem engagement bidrager RUMA til forbedret udvikling af underleverandørs produkter. Professionalisme er nøgleord for at operere i markedet og der forventes tilfredse kunder inden en opgave slippes.

Kunder

RUMA’ s kunder kan inddeles i følgende kategorier:

  • Offentlig Forsyningsvirksomhed – vand og spildevand
  • Industrielle Renseanlæg
  • Miljø Industri
  • Fødevarer Industri
  • Entreprenører, smede, rådgivere mm
  • Boligselskaber og rengøring